Parfumens historie

Ordet parfume stammer fra det latinske ord ”per fumum” og betyder gennem røg. Parfume eller måden at lave parfume på, begyndte i det gamle Mesopotamien og Egypten. Det blev opdaget og yderligere forfinet af rommerne og perserne. Parfume og parfumerier eksisterede også i det Fjerne Østen, men var mere baseret på røgelse.

Verdens første registrerede kemiker skulle være en person ved navn Tapputi, som lavede parfume omkring 2 tusinde år før Kristi fødsel.

For nylig har arkæologer fundet det, der forventes at være verdens ældste parfume i Pyrgos på Cypern. Parfumerme dateres mere end 4.000 år tilbage. De blev opdaget i en gammel parfumeri fabrik. Der var mindst 60 destillationsapparater, fade, tragter og parfume flasker der blev fundet i den 4.000 m² store fabrik. I gamle dage brugte folk urter og krydderier som: Mandler, koriander, myrte, harpiks fra nåletræer, bergamo, men aldrig blomster til at fremstille parfume.

Den persiske doktor og kemiker Avicenna introducerede processen med at udtrække olier fra blomster ved at destillere. Denne er også den mest anvendte fremstilling i dag. Indtil denne opdagelse var flydende parfume fremstillet ved at mikse olie og knuste urter eller blomsterblade. Dette gav en stærk blanding. Rosen vand var meget delikat og blev straks yderst populært. Både de rå ingredienser og destillations metoden fik afgørende betydning for Verstens måde at fremstille parfumer på.

Kendskabet til parfume kom til Europa så tidligt som det 14. århundrede sammen med Islam. Men det var ungarerne, der fremstillede den første parfume. Den første moderne parfume var en blanding af dufte olier og alkohol. Den blev fremstillet i 1370 efter ordre fra Queen Elisabeth af Ungarn og blev kaldt ”Ungarnsk vand”.

Senere blev parfumen udbredt til specielt Italien og Frankrig.